Bygningsproces af et håndbygget bjælkehus – hvad du kan forvente
Præfabrikationen af bjælkehuset begynder på vores tømmerplads i Campbell River, British Columbia. Bjælkerne håndafbarkes.
Præfabrikationen begynder ét stykke ad gangen på et midlertidigt men nøjagtigt og solidt fundament.
Herefter bygges bjælkevæggene, stolperne forberedes og bygningen sammensættes helt med et tagsystem af stolper og bjælker (‘post & beam’ - dette tager mellem 2 og 4 måneder, alt afhængigt af husets størrelse og kompleksitet). Vores 30-tons hydraulikkran med en kranarm på 30 meter løfter alt fra ét sted.
Der er på forhånd boret hul til alle stikkontakter i midten af bjælkevæggene når bjælkerne monteres. Disse steder kendetegnes ved at være flade med taphuller til dåser og frontplader.
Dør- og vinduesåbninger er skåret ud og færdigbehandlede med nøjagtige mål til indsættelse af dør- og vinduesrammer.
Vores stabiliseringssystem til vindues- og døråbninger har et 8 mm motorsavssnit for at vi kan benytte et 6 mm x 62 mm x 62 mm stålvinkeljern med et nøjagtigt 45 mm tykt sidebukbrædt i cedertræ som er skruet fast dertil. Dette er en meget effektiv måde at forstærke åbningerne på. Det egentlige vindue eller den egentlige dør monteres på denne underramme, hvilket gør det muligt at installere dem uafhængigt af den bjælkeåbning, de monteres på. Samtidig gør det også, at bjælkevæggene kan stabilisere sig alt imens vinduet er upåvirket af bevægelserne - og den maksimale energieffektivitet bibeholdes!
Forberedelse af tagbjælker i værkstedet.
‘Post & beam’ tagsystemet er sidste led i hovedkonstruktionen.
Bjælkeenderne ved alle vindues- og døråbninger er smigskårne og slebne.Sidste slibning af bjælkeender og markering af bygningen før nedtagelse og læsning.
Bjælkeenderne markeres til identifikation ved genopførelsen.
Læsningen foregår i 12 meters containere med topåbning ved oversøiske projekter og med lastvogne til byggegrunden.